Mål
At bedømmelsen af kammerfinalerne bliver ensartet.

Formål
At skitsere et sæt regler, som skal følges for at sikre en ensartet bedømmelse på tværs af kamrene.

Dommere
Der er ingen regler for, hvem kamrene udpeger som dommere - eller hvor mange. Det kan være alle kammerets medlemmer, de der ikke direkte deltager som talere, udvalgte personer fra kammeret eller eksterne personer. Det må dog anbefales, at der ikke kun er en enkelt dommer.

Det vigtigste er at dommerne kender og følger de nedenstående retningslinier i bedømmelsen af konkurrencens taler.

Tilhørernes rolle
Tilhørerne må på ingen måde blande sig i de enkelte taler. De må grine og slå ørene ud og lytte og selvfølgelig give et stort bifald til hver af talerne, når den enkelte tale er afsluttet.

Bedømmelseskriterier
Kammerfinalen bedømmes ud fra de samme kriterier som regional- og landsfinalen, dvs. scoring af point med følgende vægtninger:

Sprog (vægtes med 1), Påklædning (vægtes med 1), Timing (vægtes med 1), Humor (vægtes med 2), Emnet (vægtes med 2), AV-midler (vægtes med 2), Kropssprog/begejstring (vægtes med 3), Talens opbygning (vægtes med 3).
Der kan maksimalt gives 7 point for hver af kategorierne.

Vejledning til de enkelte bedømmelsespunkter:

Sprog
En god taler bruger sproget til at understøtte sit budskab. Mange fyldord som "? øh ?" trækker fra og bandeord er bandlyst. Bruges fremmedord korrekt og er det sproglige niveau i overensstemmelse med den eventuelle figur, der er valgt? Der skal lægges vægt på om stemme og tonefald varieres? kommer der ekstra kraft, når et væsentligt punkt skal betones? Dæmpes stemmen, når der skal opnås en form for intimitet med tilhørerne?

Påklædning
Påklædningen skal passe både til talerens identitet og emnet. Talerkonkurrencen har ikke til formål at være et udstyrsstykke. Så for meget udklædning kan være lige så skidt som for lidt. Har man valgt rollen som hønseavler, vil en komplet udklædning som høne nok være for meget, mens en lille høne i knaphullet vil være i underkanten.

Timing
Tidtageren bedømmer tiden, dvs. 5 min. +/- 15 sek. giver max. point. For hver 15 sek. afvigelse fratrækkes 1 point.

Humor
Dette kan være et af de svære punkter at bedømme. Igen gælder det: ikke for meget og ikke for lidt. Den gode taler bæres ikke igennem af humoren, men understøttes af den. Husk at det er relevante morsomheder, der scorer point. Er det en tale, hvor latterkaskaderne konstant fyger gennem lokalet, risikerer man, at budskabet går tabt i grineriet. Modsat ved man, at tilhørernes koncentration er støt nedadgående efter introduktionen; derfor er de relevante morsomheder med til at fastholde tilhørernes koncentration. Husk når der bedømmes humor, at humoren skal have relation til præsentationen af emnet. Derfor skal relevant og vel-timet humor bedømmes højere end et rent stand-up comedy show.

Emnet
Er emnet korrekt forstået? Er de underbyggende punkter og argumenter relevante? Holder taleren sig til emnet, eller foretages der konstante rejser ud af uvedkommende tangenter? Der bør lægges vægt på, at taleren får defineret sit emne og mål med talen, og at dette følges. Det trækker ned, hvis taleren "drejer" emner for at få vinkler på, som giver mulighed for at tale om andre mærkesager, eller for at kunne aflevere en morsomhed, der egentlig ikke har relevans for emnet.

AV-midler
Det kan være en svær ting at bruge de audio-visuelle hjælpemidler korrekt. Der kan lægges mærke til, om taleren vender overheads rigtigt, slukker for overheadprojektoren, når den ikke er i brug og lignende. Bruges tavle eller flip-over skal der selvfølgelig være god tavleorden og plancherne skal være relevante og lette at læse. Alle gængse AV-midler er tilladt.

Kropssprog
Dette er en meget væsentlig ting at lægge mærke til, da ordene vi hører, kan være en blændende tale, men er de ikke ledsaget af et kropssprog, der passer til, registrerer vi ikke kraften i dem. Tænk på det som en salgssituation, hvor taleren skal sælge et budskab. Det er umuligt at sælge noget, hvis du taler ned i bordet eller til tavlen.

Der kan blandt andet lægges mærke til følgende: Er der øjenkontakt med publikum, tales der til publikum, er kropssproget frigjort eller bundet, er posituren rank eller sammenbøjet, har taleren bevægelser, der understøtter det der siges, prøver taleren at gemme sig eller kommer hun frem til sit publikum - er kroppen med i talen?

I det hele taget: Passer kropssproget til det sagte og til talerens image? Er taleren pensionist, bør kropssproget være mere afdæmpet end hvis det er en supersælger.

Og sidst, men ikke mindst: Udstrålingen! Signalerer taleren en begejstring og indlevelse i sit emne, der får tilhørerne til at købe budskabet uden forbehold?

Talens opbygning
Dette er næsten lige så væsentligt som kropssproget. I kender talemåden: "Der var hverken hoved eller hale i den tale." Talemåden kommer af, at alle gode talere er opbygget efter fiskeprincippet:

Følgende punkter er væsentlige at notere sig i de forskellige af fiskens kropsdele:

Hoved: Velkomst til publikum Interessefanger (anekdote, relevant morsomhed eller lignende) Taleren: Navn og kompetence - hvilken baggrund har taleren for at tale om netop dette emne? Emne og mål: Hvad tales der om, hvorfor netop dette emne og hvilke punkter vil blive berørt i løbet af præsentationen. Får taleren allerede fra starten af skitseret talens struktur, vil tilhørerne også kunne bevare overblikket.

Ovenstående er i vilkårlig rækkefølge, men bør alle være indeholdt i en effektiv indledning.

Kroppen: Her er der en uddybning af de hovedpunkter, der blev nævnt i indledningen. Kommer taleren ind på alle hovedpunkterne, underbygges hovedpunkterne, er der løse påstande, der hænger og svæver? Er det tydeligt for tilhørerne, hvor langt taleren er nået? Dette kan gøres enten verbalt eller ved hjælp af AV-midler.

Nerven: "Den røde tråd". Som fisken har en nerve, der styrer hele kroppen, har den gode taler også en "nerve", der går igennem hele talen og forbinder hoved, krop og hale.

Halen: Her skal der opsummeres og konkluderes. Får taleren samlet op på alle punkter og påstande? Bliver der sat et effektivt punktum, der får tilhørerne til at købe budskabet? Det er afslutningen, der sælger, så den er ekstra vigtig.

-------oo0oo-------

Det er talen, der indeholder alle ovenstående elementer, der fortjener at vinde. Det er ikke taleren med den flotteste udklædning eller de sjoveste morsomheder.